Book gus

FAQ · Information

Har du spørgsmål?

Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om Sauna House.

Uanset om du vil vide mere om medlemskab, vores faciliteter eller praktiske detaljer, har vi samlet alt det vigtigste her.

Generelle spørgsmål

Hvad er Sauna House?

Sauna House er en medlemsbaseret saunaklub, der forener moderne teknologi med tidløse traditioner for at tilbyde en uforlignelig wellnessoplevelse. Som medlem får du adgang til 3 unikke saunaer, et koldtvandsområde, eksklusive omklædningsfaciliteter og saunagus. Sauna House er en destination i en travl hverdag, hvor du kan finde plads til ro og velvære!

Hvor ligger Sauna House?

Sauna House er centralt placeret i Nordhavn. Du kan finde os på Dunkerquegade 31 ST., 2150 København. Du kan parkere i parkeringsanlægget Kronløbsøen som ligger under Sauna House. Benüt opgang Vest for direkte adgang til Sauna House opgangen. Parkering, administreret af EasyPark.

Hvad er aldersbegrænsningen?

Vi stræber efter at være et voksent community, så vores aldersbegrænsning er 18+.

Åbningstider

Sauna House har åbent mellem 07:00-22:00.

Kontakt

Mail: info@saunahouse.dk. Telefon: +45 31 44 46 99, telefontider tirsdag-torsdag 10-14. Vi besvarer mails indenfor 2 hverdage.

Mangler i medarbejdere?

Vi er allerede i fuld gang med at samle nogle af Danmarks dygtigste gusmestre – og måske er du den næste på holdet? Læs mere om vores ledige stillinger.

Medlemskab

Hvordan bliver jeg medlem?

Vores medlemskvote er i øjeblikket fyldt. Du kan tilmelde dig vores venteliste for 99 kr. og få muligheden for at blive medlem, når vi åbner for nye medlemskaber.

Hvad koster et medlemskab?

Et Medlemskab koster 298 kr. om måneden, og et Premium medlemskab koster 698 kr. Vær opmærksom på, at alle medlemskaber har et oprettelsesgebyr på 325 kr.

Hvad inkluderer medlemskabet?

Et medlemskab inkluderer adgang til vores 3 saunaer, adgang til koldtvandsområdet, moderne omklædningsfaciliteter, rabat på saunagus, events og adgang til Sauna House & Friends fordelsklub. Som premium medlem får du yderligere mulighed for at medbringe én gæst ved hvert besøg, 1 gratis månedlig saunagus og adgang til premium arrangementer.

Hvordan opsiger jeg mit medlemskab?

Du kan opsige dit medlemskab ved at kontakte vores kundeservice på info@saunahouse.dk. Opsigelsesperioden er løbende måned + 1 måned. Vær opmærksom på, at vi har en bindingsperiode på 4 måneder fra opstart.

Hvordan får jeg mit armbånd?

Vi sender dit armbånd hjem til dig. Du vil modtage det indenfor 5 hverdage i din postkasse. Indtil du modtager dit armbånd kan du åbne døren i Sauna House med vores app.

Saunagus og arrangementer

Hvad er Saunagus?

En gusmester hælder vand med æteriske olier på de varme sten og fordeler den varme damp med et håndklæde. Gusen består af tre runder á ca. 10–12 minutter med to pauser på ca. 10 minutter imellem. Musik og dufte skifter undervejs, og du kan altid vælge at gå ud mellem runderne.

Kom 15 minutter før og medbring to håndklæder: ét til at sidde på og ét til bagefter.

Efter gusen har du adgang til vores koldvandsområde med koldvandsbrusere, og iskar samt havdyp.

Hvordan booker jeg en saunagus?

Medlemmer kan booke saunagus via vores online portal. Ikke-medlemmer skal først oprette en gratis profil og kan derefter booke saunagus mod betaling.

Book her
Hvad koster det at deltage i en saunagus?

Gus pris: 260 kr. Medlemmer får yderligere 30% rabat på 1x saunagus. Køb klippekort og spar: 3x saunagus 700 kr., 5x saunagus 1.100 kr., 7x saunagus 1.500 kr. Medlemmer får yderligere 40% rabat på klippekort.

Vigtigt at vide ved første gus

Ved første gus anbefaler vi, at du kommer 30 minutter før sessionen og bliver bekvem med stedet. På din modtagede email vil der stå, hvilken sauna du skal være i, hvem der er din gusmester, og tidspunkt.

Hvad skal du have med?

En hængelås til dit skab – kan ellers købes på stedet. Et håndklæde – kan ellers købes på stedet.

Afbestillingspolitik for saunagus

Vi refunderer beløbet op til 4 timer før saunagusen afholdes. Saunaen lukker 30 minutter før sessionens start for at gøre klar til saunagus.

Har du et spørgsmål?

Firmaarrangement, gusmesterkursus, en gruppe der vil booke hele saunaen - eller noget helt andet. Skriv, så vender vi tilbage.

Skriv eller ring til os, så vender vi tilbage.

info@saunahouse.dk · +45 31 44 46 99